Søer og floder har gennem kunsthistorien fungeret som både spejlbilleder af sjælen og metaforer for livets evige strøm. De stille vande i Caspar David Friedrichs landskaber indfanger en følelse af stille introspektion, mens Monets impressionistiske skildringer af Seinen formår at indfange lysets dans over vandets overflade. Denne samling udforsker vandelementets magiske evne til at forbinde jord og himmel, og hvordan kunstnere gennem århundreder har brugt det til at formidle både ro og uro. Fra romantikkens længsel til modernismens abstraktion, tilbyder værkerne et dybtblik ind i menneskets forhold til naturens flygtige skønhed.