Ørkener har længe fascineret kunstnere med deres uendelige horisonter og det stille drama, der udspiller sig i deres skiftende klitlandskaber. I Edward Hoppers værker finder man skyggernes spil og det isolerede menneskes møde med det øde, hvor ørkenens tomhed bliver en metafor for indre eksistentielle søgen. Fra surrealismens drømmeagtige landskaber til minimalisternes rene linjer, har ørkenen været en kilde til inspiration og refleksion, der udfordrer vores opfattelse af rum, tid og stilhed. En rejse gennem denne samling vil afsløre, hvordan ørkenens rå skønhed fortsat bevæger kunstnere på tværs af tid og stilart.