Stue
I kunstens verden er stuen et rum, hvor hverdagslivets poesi folder sig ud med en nærmest magisk intimitet. Her mødes det private og det offentlige, som i Vilhelm Hammershøis stille interiører, hvor lyset danser sagte over møblernes kantede skygger og skaber en stille dialog mellem fortid og nutid. Stuen er både scene og skueplads, en ramme for menneskets evige søgen efter ro og refleksion, en tidløs kulisse, der har inspireret kunstnere som Vermeer, der med sin mesterlige brug af lys og rum også fangede det intime øjebliks skønhed. Gennem kunsthistorien har stuen været et symbol på hjemlighed og introspektion, et sted hvor hemmeligheder hviskes og drømme formes.
Filter:
Ravblik i kratets dyb
Tideværv i kobolt og kalk
Tiden flækker havspejlet
Herbariet der blev til konfetti
Karmosinvarslet fra hvirvelhavet
Jordens nål og himlens gnist
Bølgernes brev til bjerget
Sene baner over halmens hjul
Venten ved viftens rand
Vasens rand, citronens vægt
Mellem blomst og sne står Fuji
Ravdis over kupler og kraner
Morgenfruer, tre stadier
Haven i håndfladen
Kanalvagt i ravfarvet dis
Arabesker mod taghav
Messingstier i havnedisen
Koralblus i slyngværk
Vandets stavelse under ravkroner
Skumskrift på ferskenkyst
Ridsede arabesker i kobolt og kridt
Modenhed under bladkrone
Stænglernes beherskede fanfare
Rankens håndskrift
Omdrejning i lilla
Vandfladernes langsomme svar
Sekvenser fra et farvekredsløb