I kunstens verden er stuen et rum, hvor hverdagslivets poesi folder sig ud med en nærmest magisk intimitet. Her mødes det private og det offentlige, som i Vilhelm Hammershøis stille interiører, hvor lyset danser sagte over møblernes kantede skygger og skaber en stille dialog mellem fortid og nutid. Stuen er både scene og skueplads, en ramme for menneskets evige søgen efter ro og refleksion, en tidløs kulisse, der har inspireret kunstnere som Vermeer, der med sin mesterlige brug af lys og rum også fangede det intime øjebliks skønhed. Gennem kunsthistorien har stuen været et symbol på hjemlighed og introspektion, et sted hvor hemmeligheder hviskes og drømme formes.